Hvor er her stille ;-) mor er blevet egoist

Oprettet d. 16-04-2018 kl. 12:57 af stregen63

Hej alle der syntes at der godt må ske noget i dette fora ;-)

Jeg er en dame på 55 år som har brugt rigtig meget tid på at "tage på" helt uden jeg indså hvorfor. Undskyldninger = forklaringer har der været nok af i mit hoved. Jeg stoppede med at ryge for 25 år siden, jeg tog 30 kg på, med et par børn og smed dem aldrig igen osv. Altså masser af forklaringer.

Jeg er 172 høj og da jeg mødte min mand for snart 40 år siden vejede jeg 52-54 kg og havde det fint med det. Så i mit hoved har det nok aldrig været mig, der var "tyk" jeg har altid gjort som jeg ville og spist det der passede mig.

Jeg er stædig og jeg skal nok selv bestemme, og gerne i trods. ” Tak det finder jeg lige selv ud af”, ”tak jeg skal nok selv bestemme om jeg vil have et glas vin til og ja tak det vil jeg sjovt nok gerne”. Måske er der nogle af jer, der kender det mønster også selv om man efterhånden er blevet mere end 5 år. Ingen skal bestemme over mig, jeg syntes både folk i al almindelighed, medierne samt familie skal feje for egen dør inden omtanke for mig ;-)

Men så var det da heldigt, at jeg selv fik den tanke, om at tabe mig ;-) efter min mand bekymret spurgte til om jeg var ok, på nogle mærkelige tidspunkter, lige når jeg prustede og havde det lidt svært ved at komme rundt. Ironi forekommer ;-)

Den endelige beslutning blev truffet da jeg var til en konference og de havde nogle meget små stole og jeg fik en tanke som kun jeg kender, to ord, den tanke jeg fik den dag, har jeg sagt til min mand, at han får at vide når jeg har tabt mig til de 80 kg. Indtil da er det min hemmelighed.

Jeg har givet mig selv et år til de "minus" 35 kg, for jeg motionerer overhovedet ikke og har meget stillesiddende arbejde. Det har jeg ikke tid til at gøre noget ved bortset fra at jeg lige er kommet til at købe en ny cykel i tilfælde af at jeg nu skulle få lyst til at cykle og med en ny cykelhjelm i går, så er jeg tættere på end nogensinde på at cykle igen.

D. 12 feb. 2018 - Sagde jeg stop, jeg fandt ”kalorietæller” appén og det er nu guden i mit liv. Opmærksomhed og nærvær, at være realistisk og foran i psykologien på min opførsel omkring mad og eventuelle dårlige undskyldninger. Jeg noterer ALT ned selv 10 vindruer som der faktisk er mange kcal i. Jeg startede som det første med at kalde mig ”Stregen63” man er vel optimistisk. Det næste jeg gjorde var at lave et måltid som hed ”delle rødvin” for jeg skal have et glas rødvin når det passer mig. ;-) Det er nøjagtig den samme stædighed som gør, at jeg d. 12 feb. 2018 vejede 115 kg. Og som i dag gør at jeg nu, her i søndags vejede 103 kg. Nu har jeg nemlig bestemt mig for at tabe mig.

Jeg har købt 6 X 2 L danskvand i Lidl og båret rundt på dem søndag formiddag, men det blev for tungt og jeg måtte sætte dem af, sjovt nok lige den vægt jeg har tabt.

Hvad er det sådan cirka lige jeg tænker:
Mit mantra er at det hele foregår i hovedet. Hjernen snyder dig, hvis den kan og gør det. Men så jeg skal jo bare have fat i nakken på mig selv, jeg spiser aldrig chips eller wienerbrød eller kage som sådan, for det bryder jeg mig ikke om, og jeg har altid hørt at de tykke mennesker kun spiser underlødig mad, så som fastfood og det har jeg så sandeligt heller aldrig gjort. Så var det måske noget medfødt !! men eftersom det ikke passer sammen med mine 54 kg som ung, så måtte jeg tænke anderledes.
Med de to ord jeg tænkte den dag i stolen til konferencen og kalorietælleren som værktøj, så ved jeg nu at det er jo der, i kcal, løsningen ligger gemt, jeg elsker mad og lækkert mad, frugt, snacks så som tapas, pølser, skinke, nødder og alt muligt lækkert. Problemet er at jeg har det lækre omkring mig hele tiden og der er bare kørt ind for ih hvor er det lækkert og nej hvor vi hygger os. 6-8 stykker frugt om dagen, nødder i glasskålen på kontoret, lækkert knækbrød med så mange kalorier så det kan slå hvad som helst i kcal, blot 2 stykker så ryger min kalorietæller op på rødt.
Jeg har tvunget mig selv til at forstå kcal. Tidligere ville jeg have sagt, ja ja men det forstår jeg mig ikke lige på.

Skyr – nej tak det er ikke lige mig. Men jeg må erkende at skyr er det nye tapas i mit liv, 300 gram om morgenen dvs. ved en 9.30 tiden for jeg hader tidlig morgenmad medmindre at der er tebirkes, smør, ost og æggemuffins, jeg ville da dø af noget med havregryn så hellere skyr med skovbær og så de dejlige 50 gram friske blåbær ummmmm. Det virker for det holder mig mæt til frokost kl. 12.
Jeg har det egentligt sådan, at når jeg begynder at spise så kan jeg spise hele resten af dagen. Men det er jeg opmærksom på, så der er jeg foran mig selv, jeg ved jo hvem der forsøger at snyde hvem ;-) hjernen er tidligere nævnt.

Jeg ved jo, der er en fælde mellem 16 og 17, så når jeg kommer hjem fra arbejde så kan jeg normalt tømme køleskabet inden aftensmad, men næ nej, i den halve time jeg kører i bil spiser jeg nu 350-400 g. gulerødder og dem gider jeg jo ikke skrælle hver dag så det foregår om søndagen 2 kg. Så har faktisk jeg tygget færdig når jeg rammer hjemmet og gider ikke tygge mere, så alt er jo fint.

Aftensmaden er det skønneste grønne orgie af kålsalat (det har jeg aldrig i mit liv spist før), sguas, friske asparges og ærter, champion og helst uden tomater, granatæblekerner og jeg snyder så det driver af mig for jeg køber det kålsalat som er i netto, vasket og klar til brug. Kød 200 gram - Grill kyllingbrystfilet, rejer, røget ørred eller laks fra pande ovenpå salaten og nå ja derimellem mit glas ”delle rødvin” eller to, men aldrig over 1200 kcal.

Pointen er at jeg selv bestemmer mit indtag ;-) Jeg slår blikket ned en gang i mellem ude i den virkelige verden, for jeg VIL ikke udfordres på mad, jeg lukker totalt af, for det eksisterer ikke længere som en mulighed for mig, jeg ved godt der ligger et stk chokolade på 1 x 1 cm 86 % i min taske til den dag, hvis den nogen sinde kommer så æder jeg det og vil tænke, at det var vel nok godt jeg lige havde det stykke, den slags chokolade er særligt godt for kvinder. Jeg skal snart på tur med min mand og der vil jeg spise som det passer mig, men sjovt nok har hjernen arbejdet for mig for jeg vælger jo ikke hvad som helst af mad nu, jeg prioriterer mens jeg tager et glas ”delle rødvin” og ved jeg snart skal ud og købe nye bukser. Jeg trækker den lige lidt ;-)

Rigtig god dag til jer alle som har læst med her- jeg fortsætter med at give mig tid til at tænke, tygge og have god tid til at lave min dejlige salat inspirerede aftensmad.

Sanne